Elena Selman - 25 års jubilæum

Elena kunne fredag den 27. februar fejre sit 25 års jubilæum ved reception i rumhuset. I den forbindelse sagde Claus Hviid Christensen i sin tale til Elena:

 

Kære fantastiske Elena!

 

Min tale til dig i dag hedder “Vasilisa i Danmark”.

 

Indledningsvis vil jeg blot fortælle, at Vasilisa er en meget kendt karakter fra de gamle russiske folkeeventyr. Det er selvfølgelig fordi du oprindelig er født i Skt. Petersborg i Rusland, at jeg har valgt netop hende som den røde tråd – og så selvfølgelig fordi I har en masse til fælles, som vi skal

høre om lidt.

 

Inden jeg kort introducerer Vasilisa’s univers, så vil jeg ønske dig et kæmpestort tillykke med dit 25 års jubilæum. Jeg vil også lige give en særlig velkomsthilsen til dine gæster udefra. Det er din datter Melanie, og din kæreste Ole. Melanie’s kæreste Blaq (alias Andreas) er også med (jeg har lige et par spørgsmål til dig senere omkring hvilken smoke line-up, der bedst sikrer yard-control, når man vil splitte B på Nuke, hvis det er ok?). Det var lidt indforstået counter strike-snak, men jeg ved, at Andreas er helt med. Desværre kan din anden datter Inas ikke være her med os, men jeg håber, at hun får et passende resume senere i dag.

Da vi mødtes omkring dit jubilæum, fortalte du mig rigtig mange ting, der bare gjorde mig så glad. Den allerførste var, at for dig handler dit jubilæum allermest om at give tilbage. Ja – det var dine præcise ord. Dit allerstørste ønske overhovedet for dagen er, at dine kolleger og gæster vil få en god og festlig dag. Det synes jeg faktisk er meget rørende. Du sagde så også: ”Derfor kan du roligt fortælle alt, hvad du har lyst til i talen. Der er intet, du ikke må sige –  bare mine kolleger har det sjovt”.  Det synes jeg så også er pænt modigt sagt! Måske også en lille smule dumdristigt. Det gjorde i hvert fald, at en enkelt anekdote har sneget sig ind, som selv jeg er noget i tvivl om, går an. Men det får vi så at se.

 

Der er mange forskellige historier om Vasilisa. De er blevet overleveret fra mund til mund, og fra generation til generation foran ildsteder. Helt overordnet er Vasilisa en klassisk, eventyrlysten, russisk heltinde, der er overvinder utallige og ubegribelige udfordringer. Hun gør det altid udelukkende gennem mod, kløgt, handlekraft og præcision  – og så hjulpet lidt af sin magiske ”heart-working” dukke. En af de mest berømte historier om Vasilisa handler om, hvordan hun overlever den menneskeædende heks Baba Yaga med lidt hjælp fra sin dukke. Den historie kommer vi tilbage til, men jeg synes, det er sjovt, at der rent faktisk findes en magisk ”heart-working” dukke i litteraturen.

 

Som nævnt voksede du op i Skt. Petersborg, som er en af de flotteste byer i hele verden. Her klarede du din skolegang, og efter din tid i gymnasiet, ville du egentlig gerne have læst filologi. Men det blev dog ikke filologien, du kastede dig over – i stedet uddannede du dig til bibliotekar og startede en karriere i den boldgade. Du begyndte at stifte familie, og i starten af halvfemserne ville din daværende mand gerne flytte til Danmark for at forfølge sin kunstkarriere. Det krævede ikke meget betænkningstid for dig. Du tænke bare: ”Det kan vi da godt” – fuldstændig som Vasilisa ville have gjort - og så tog I afsted sammen med jeres datter til Fredericia. Og det er faktisk meget typisk for dig. Du kaster dig ud i vilde ting uden den store bekymring, og helt generelt så fortæller alle dine kolleger, at du i den grad evner at leve i nuet og tilpasse dig enhver situation. I Danmark var det ikke muligt for dig at få din uddannelse anerkendt, så du besluttede dig for at: ”Så bliver jeg da bare laborant!” Du startede derfor ret hurtigt på laborantuddannelsen i Kolding – og du fik din anden datter Melanie, der er med os her i dag. Da du kom til Danmark talte du kun russisk og en lillebitte smule engelsk, som du klarede dig igennem med. Hurtigt besluttede du at lære dig selv dansk – egentlig mest ved at lytte, øve og så tale med folk. Det er vildt imponerende – og det er præcis den handlekraft man forventer af heltinder som dig og Vasilisa.

 

På laborantskolen skulle du efter det indledende forløb i praktik. På en opslagstavle på skolen hang der en lille papirnotits om, at i en virksomhed, du i aldrig havde hørt om, i en lille by tæt på Juelsminde, søgte de en laborantelev. Du ringede på nummeret på notitsen, og derefter havde du hurtigt en praktikplads. Du må have gjort det godt, for kort efter din praktikperiode blev du tilbudt en fast stilling i analyselaboratoriet i Nexus, hvor du så nu har været i lidt over 25 år. Jeg kunne fortælle meget og længe, om alt det du har lavet og prøvet professionelt. Men det er meget lettere at fortælle, hvad du ikke har prøvet i vores analysearbejde. For der er faktisk ingenting! Helt kort så har du arbejdet både i kvalitetskontrollen og i analyselaboratoriet. Du har arbejdet både med udvikling og med drift – og jeg tror faktisk, at du behersker samtlige af vores analyseteknikker, hvilket er ganske mange. Lars Preuss sagde, at du besidder den perfekte balance mellem at udvikle og fastholde, hvilket er helt afgørende for, at vi hele tiden kan blive dygtigere og forbedre os, men uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du arbejder med en omhyggelighed og præcision, som jeg næsten tror, at Vasilisa ville misunde dig. Da hun bliver fanget af heksen Baba Yaga får hun en opgave, som ingen kan klare. Sent om aftenen får hun en hel sæk fyldt med hirse-, hvede-, valmue- og mange andre frø og kerner – og så får hun at vide, at hvis hun ikke har sorteret dem alle til næste morgen, så bliver hun spist. Hun løser mod alle odds opgaven i kraft af sin snilde og præcision, og også med lidt hjælp fra sin magiske dukke. Pointen med Vasilisa’s dukke er, at den kun hjælper hende, når hun gør sig maksimalt umage, er oprigtig, og handler med et rent hjerte – altså når hun er heart-working, som I jo alle her i dag ved, præcis hvad betyder.

 

Det er ikke kun på arbejde, at vi ser din evne til præcision. Selv kan jeg huske, at vi for nogle år siden var til et Nexus-arrangement i Vingsted, hvor vi skulle skyde om kap. Vi skød med riffel med sigtekikkert på en 100 m bane.  Uheldigvis lå jeg lige ved siden af dig, og selvom jeg skød hæderligt, så var det noget deprimerende at kigge over på din skive, hvor samtlige skud sad mere eller mindre lige i Bulls Eye. Da du sagde til mig, at det var virkelig sjovt at skyde, selvom du aldrig havde prøvet før, så kunne jeg næsten ikke lægge skjul på min ærgrelse. Jeg overbeviste mig selv om, at du givetvis arbejdede under en hemmelig identitet, var trænet i KGB, og helt sikkert som snigskytte. Selvom det jo var fjollerier, så ved jeg også, at i disse tider, er det ikke altid let at have russiske aner; og du er også lidt sensitiv omkring det. Jeg kan meget let forestille mig, at det kan være svært at navigere i, på trods af, at du kom hertil for mere 30 år siden, og i en helt anden tid under helt anderledes omstændigheder. Siden da har du bestået indfødsretsprøven og fået dansk statsborgerskab. Det kræver faktisk, at man kan besvare meget relevante spørgsmål som f.eks. ”Hvilken dansker modtog Nobels Litteraturpris i 1944?”, så du ved givetvis en masse om Danmark, som rigtig mange danskere end ikke ved. Heldigvis er det ikke kun mig, der har haft tanker om en mulig hemmelige identitet. Du fortalte, at din kæreste Ole en dag havde talt om nogle meget avancerede droner i en særlig forbindelse – og så sagde han med et glimt i øjet: ”Ssshhh – vi må ikke tale om dem, når Elena er her”.

 

Der er dog også nogle få gange, hvor præcisionen måske ikke har siddet lige i skabet, og hvor risikovilligheden måske tog overhånd. Der går i hvert fald historier om, at du har brækket begge dine hænder – og har ligget til observation for hjernerystelse efter en Palsgaard fest, og er blevet slået til plukfisk med en kølle af din golftræner. Dog ikke samtidig heldigvis.

 

Du har kendt Ole i lidt over tre år nu – og det var bare så livsbekræftende, at høre dig fortælle om det. For det første, så takker jeg selvfølgelig for de gode praktiske tips om Tinder – man kan jo altid steppe sit game op . Men allermest takker jeg, fordi du sagde med et kæmpe lys i øjnene ”Claus! Der skete et mirakel – jeg er en kvinde på over 60 år, og jeg er blevet så forelsket”. Det slog helt benene væk under mig, som du nok kunne mærke. Og det er jo bare endnu et eksempel på dit mod på livet og din eventyrlyst, som også kommer til udtryk på mange andre måder. F.eks. når du rejser ud på vandreture med veninder, eller tager alene til Cuba for at danse Salsa.

 

Sammen med Ole var du for ca. to år siden på et vildt eventyr, hvor du fik orlov fra Nexus, så du kunne tage på sejltur i hans båd fra Thyborøn og til Skotland, videre til Færøerne og så til Lofoten. Turen var utrolig smuk og fyldt med oplevelser, hvor I blandt meget andet oplevede spækhuggere på nært hold. Du sagde til mig: ”Sådan en tur kunne jeg godt gentage” og det er jo meget betegnende for dit gåpåmod. Der er dog en lille del af oplevelsen, jeg ikke er helt 100% sikker på, at du har lyst til at gentage. Som alle nok kan forestille sig, så er det en meget tæt oplevelse at rejse så langt sammen med andre mennesker i en båd. Og når man så oveni er nyforelsket, og gerne vil vise sig fra sin allerbedste side, så er der nogle private situationer, der kan gå hen og blive lidt akavede. Historien går i hvert fald på, at det at komme på toilettet var lidt udfordrende, og toiletter er typisk også ret små på en båd. Så hvis man har gået og holdt sig bevidst eller ubevidst i nogle dage, og derfor fået lidt hård mave, så kan der opstå et ret stort problem med at slippe af med skidtet – om jeg så man sige - når man endelig får hul igennem. Her tænker jeg virkelig, at du ville have sat pris på en magisk dukke til at løse problemet for dig. Men det er min forståelse, at det havde du ikke, og så måtte det løses på mere håndgribelig vis.

Elena! Du besidder eventyrlyst, mod, snilde og præcision fuldstændig som Vasilisa. Måske har du ikke en magisk dukke der kan hjælpe dig, når du har brug for det. og når du er ren i hjertet - men det behøver du heller ikke - for du er selv så heart-working på alle måder.

 

I mine øjne repræsenterer du Palsgaards værdier: ansvarlighed, loyalitet og engagement på allerfineste vis. Tak for 25 år – jeg håber der bliver mange flere – og jeg håber, at du forsat vil jage eventyr og oplevelser - og dele dem så generøst.

 

Tillykke med jubilæet.