Andrea Höhnke - 25 års jubilæum

 

Andrea kunne den 1. maj 2026 fejre sit 25 års jubilæum. I den forbindelse sagde Claus Hviid Christensen i sin tale:

 

Kære vidunderlige Andrea!

 

Utroligt – men så kom vi så langt! Lad mig allerførst ønske dig et kæmpe tillykke med dit 25 års jubilæum! Ligesom med tidligere jubilarer, så har du og jeg haft en lille snak på bare 2 timer om stort og småt fra dit liv, og selvfølgelig særligt fra dine 25 år i Nexus. Da vi mødtes dagen efter ved kaffemaskinen, grinte du og sagde, at det formentlig var den mest udmattede psykologsamtale, du overhovedet kunne forestille dig.

 

Derfor er min tale til dig intet mindre end en psykoanalytisk analyse baseret på vores samtale. Talen hedder ”Kaj og Andrea” -og selvom jeg egentlig synes, at det er lidt for forudsigeligt, da du jo hedder Andrea, så giver det mulighed for, helt ubesværet, at få psykoanalyseret hele din opvækst, dit professionelle virke, dit parforhold - og endnu mere spændende også nå omkring lidt sexualundervisning med dyr, på en måde, der er helt naturlig og utrolig passende til et højtideligt 25 års jubilæum.

 

Men det gemmer vi lige lidt, da det nok er mest ordentligt først lige at få budt alle dine særlige gæster velkommen. Det er din kæreste gennem ca. 27 år, Henrik, jeres børn Emil, Elanor og Ester (bemærk de tre E’er), samt Emils kæreste Olivie. Så er det Henriks søster Helle, og hendes mand Jacob. Og til slut din mor Brigitte, som jo er årsagen til, at vi alle er samlet her i dag. Ikke bare fordi hun bragte dig til verden, men hun bragte dig også til Nexus for nu lidt over 25 år siden. Jeg er rigtig glad for, at I vil være med til at fejre Andrea sammen med os. Jeg håber, I får en skøn dag med Andrea som midtpunkt, og med Danmarks bedste bøfsandwich serveret på Horsens Kunstmuseum.

Lad os nu komme tilbage til min psykoanalytiske fortolkning, men allerførst en lille opfrisker af, hvordan Kaj og Andrea egentlig ser ud, hvis nogen skulle have glemt dem. Her er de; kan I huske dem? Det der er så også Andrea – er hun ikke nuser?

 

I dag er hovedpersonen jo Andrea deroppe, men når man kigger lidt nærmere på figuren her, så bemærker man måske, at hun er iklædt noget med stærke associationer til en fængselsdragt. Og det er måske også en meget passende påklædning til sin navnesøsters 25 års jubilæum. Når det er sagt, så fortalte du mig, at du stadig er her relativt frivilligt, og helt seriøst har glædet dig til dit jubilæum i flere år. Som du sagde: ”Der er nok ingen, der synes, det er superfedt lige at stå heroppe, men man gør det for sine kolleger. Sådan er det jo her - vi gør ting for hinanden!” Det var meget bevægende for mig at høre, og du har i dine 25 år været en solid garant for vores værdier – også i kraft af dit mangeårige bidrag til vores personaleblad ”Kærnen”.

 

Vores Andrea er jo oprindeligt født i Tyskland, og flyttede til Danmark for omkring 25 år siden. En kollega, der har kendt dig meget længe, sagde: ”Andrea er den mest danske tysker, der overhovedet findes. Selv hendes humor er efterhånden blevet dansk – det er nok kun ironi og sarkasme, hun undertiden misforstår”.  I psykoanalysen er det jo antagelsen, at humor, herunder forståelse af ironi og sarkasme,  formes primært i alderen 3-8 år. Da du jo er vokset op i Tyskland, hvor Kaj og Andrea faktisk aldrig er vist på TV – du blev i stedet opflasket med synkroniseret Sesamy Street, der jo er amerikansk og meget poleret – så tænkte jeg, at det måske var årsagen til dette ganske lille udestående i din ellers efterhånden perfekte danske dannelse. Så det gravede jeg lidt videre i, ikke mindst inspireret af, at du fortalte mig, at du som barn havde fanget mange frøer og passet rigtig godt på dem. Det gav mig så også en god anledning til at gense samtlige afsnit af Kaj and Andrea i arbejdstiden. Tak for det, Andrea!

 

Det er faktisk sådan, at i Kaj og Andrea, så kan Kaj psykoanalyseres som værende en ærketypisk dansker, og Andrea som en ærketypisk tysker. Kaj er uformel, impulsiv, antiautoritær, og gør alt det forbudte, mens Andrea er ordentlig, samvittighedsfuld, pligtstyret, og sætter grænser.

 

Jeg er også ret sikker på, at hvis enten Kaj eller Andrea skulle være laborant, så ville det kun fungere, hvis Andrea tog tjansen. Kaj ville være en veritabel katastrofe i laboratorium.  Men du, Andrea, er laborant med kæmpestort L. Allerede da du var i 3 ugers erhvervspraktik på Biologische Institut i Hildesheim blev din passion vakt. Du fortalte mig i hvert fald, at du stadig har et papir fra den gang, hvorpå du omhyggeligt havde klisteret de museskelletter, som du omhyggeligt havde isoleret fra noget udleveret ”papegøje”-gylp. Min psykoanalyse af dette, har jeg udeladt for ikke at bekymre dine kolleger unødigt.

Som barn flyttede du en del rundt, og gik i hele 4 forskellige grund- og realskoler (die schulen - som det jo hedder i akkusativ pluralis). Og da du blev 18, rejste du 300 km til Kiel for at starte din uddannelse som laborant. Her fik du også dine første egentlige laborantstillinger. Men så, for omkring 27 år siden, fik du dig endelig løsrevet fra at sidde hjemme og lave tusch-kromatogrammerne, der jo er din yndlingsbeskæftigelse – og som du stadig er overraskende passioneret omkring. Du tog afsted til Kielerugen, som jo er verdens største sejlads- og regattabegivenhed. Du var med på en foreningsbåd, der tilfældigvis kom til at ligge ved siden af den smukke 42 m lange tremastede topsejlsskonnert M/S Madonna, der var Tuborgs reklameskib.  

Den absolut sidste dag i Kielerugen lykkedes det dig at komme til at tale med et rigtig godt skåret mandfolk fra Madonna, og du fik hans fastnettelefonnummer. Ja. Sådan mødte du Henrik. Og derfor fik du pludselig en vis interesse i at få et job i Danmark. Din mor havde været i Juelsminde og set Palsgaard. Hun opfordrede dig til at søge der, for ”der er så flot. Det skal du prøve”, som hun sagde. Heldigvis var der et vikarstillingsopslag, som du reagerede på. Og du kom til samtale en fredag eftermiddag. Der var ingen tilbage i laboratoriet, der i øvrigt var indrettet i en skurvogn på det tidspunkt, og Viggos vigtigste spørgsmål var ”Kender du AS/400?”. Det var nemlig navnet på det nyligt implementerede mini-ERP system fra IBM. På trods af, at du ikke gjorde, fik du stillingen – og det er vi alle her i dag rigtig glade for. For dig betød det, at du kunne flytte sammen med Henrik i Hatting, hvor I nu har boet i 25 år. Og du kunne begynde din personlige transition fra bare at være tyske Andrea til også at blive den danske Kaj.

 

 

Du siger, at du, i din familie, er omgivet af konkurrencemennesker, der bliver vildt gode til alt, hvad de kaster sig ud i. Selv er du måske mere sammenhængskræften, der sikrer at alle kommer frem til alt, og hele maskineriet fungerer. Præcis ligesom Andrea-figuren ville have været i morrollen. Freud vil sige, at en sådan person besidder en meget veludviklet jeg-funktion. Og måske er du ikke konkurrencemenneske, men du er en utrolig dygtig laborant. Du har i dine 25 år her arbejdet både med kvalitetskontrol, analysekemi, mikrobiologi, analysemetodeudvikling, og de sidste mange år med produktinnovation. Du er meget selvstændig, og løser på egen hånd en masse komplekse opgaver – også jævnligt opgaver, som ingen rigtig ved, du har taget, førend du kommer og præsenterer løsningen. Men det tager vi på din PDD og ikke nu.    

         

Du har i virkelighed været en slags mor for rigtig mange af vores nuværende produkter. Du har nemlig fremstillet de allerførste få gram af produktet inden det så senere er blevet lavet i vores pilotanlæg, og så gået videre til egentlig produktion. De seneste år er det også dig, der har lavet de forsøg, der har muliggjort, at vi kan mitigere glycidylestre i vores mono- og diglycerider. Du er derfor også medopfinder på det patent, der gør, at vi faktisk overhovedet stadig har mulighed for at tilbyde vores kunder E471, hvilket ikke er en helt lille ting, da det er den langt mest solgte fødevareemulgator i hele verden.  

Mens jeg talte med dine kolleger om anekdoter til i dag, dukkede der en historie op, som jeg stadig går og smågriner af – og den minder mig om mit yndlingsafsnit af Kaj og Andrea. Det handler om Kaj og Andrea på en bondegård, og hedder ”Hvor kommer mælken fra?”, hvis nogen i dag forsat kan huske det. Selv har jeg stadig et billede på min linse af Kaj, der kigger lidt for tæt og -megaforundret på et yver.

Historien var, at en af Andreas gode kolleger var på laboratoriemesse med Andrea i Bellacenteret, hvor de gik rundt, og kiggede på en masse laboratorieudstyr. Jeg skal sige, at der er rigtig meget udstyr på sådan en messe, så man kan godt blive lidt træt og uinspireret på et tidspunkt. Og de var faktisk kommet langt forbi det tidspunkt. Men så fortalte en sælger, at han havde et apparat, der kunne tælle levende celler. Andrea lyste spontant op, som om hun havde fået helt nye batterier, og spurgte med præcis lige dele begejstring og nysgerrighed: ”Kan den også tælle sædceller?” Sælgeren troede vist, at Andreas overjeg havde lavet det vi i psykoanalysen kalder en freudiansk fortalelse. Det betyder på jævnt dansk bare, at det hovedet er fyldt af, det flyder munden over med. Men hvis man engang fulgte DR serien omkring danskere med meget usædvanlige job, så har man givetvis mødt Andreas kæreste på det tidspunkt, hvor han arbejde med bl.a. inseminering af grise. Afsnittet blev seriøst danmarkskendt, fordi det nok var lidt mere eksplicit end det typisk var tilfældet på DR i den tid. Hvis det havde været Kaj og Andrea, så havde afsnittet helt sikkert heddet. ”Hvor kommer bacon fra?”.

 

I psykoanalysen ville man givetvis sige, at hverken Kaj eller Andrea kan fungere alene, men tilsammen har de unik balance. Faktisk præcis ligesom med yin og yang i kinesisk filosofi. Selvom du kun hedder Andrea, så er du i virkeligheden både Kaj og Andrea, og du behersker både personligt og professionelt de mange balancegange, der gør dig til en uvurderlig kollega.

1000 tak for dine 25 år. Jeg håber, det bliver til mange flere. Du sagde selv, at du måske har regnet dig frem til, at du ikke når et 40 års jubilæum. Lad os nu se….men nyd nu bare dagen i dag.

 

Tillykke Andrea.